Aktie Investering

Hvad er en aktie helt grundlæggende?

Før du kommer så langt, så er det vigtigt at vide hvad en aktie er i sin helhed. Helt grundlæggende er en “aktie” et værdipapir som viser at du er medejer og dermed ejer en andel af en virksomhed. Når du så vælger at købe en “aktie” så køber du faktisk en andel af den virksomhed. Her er et eksempel:

Hvad er ETF, Investeringsforeninger og enkelt aktier?

Dette afsnit er skrevet af Thomas. Thomas der Igennem sin Youtube kanal – Thomas Invest, forsøger at formidle investering og privatøkonomi, på en sjov og nem måde. Investering skal nemlig først og fremmest være nemt at forstå, og så gør det ikke noget at det er sjovt samtidig.

Der er nogle bestemte termer som er vigtig at kende inden man går i krig med at investere.
Disse er Investeringsforeninger/ETFér, og enkelt aktier.

Investeringsforeninger er, en forening af investorer, som er gået sammen om at investere i værdipapire med en bestemt profil. Du som investor får så et investeringsbevis, der svarer til værdien af dit investerede beløb. Når værdipapirerne i foreningen stiger og falder, vil værdien/kursen på beviset følge samme udvikling. Typsik vil du kunne investere i mange forskellige profiler, bl.a. Teknologi, klima, høj udbytte mm.
Fordele ved at benytte en investeringsforening, er at du på denne måde for et lille beløb, kan sprede din investering.

 
Der er typisk omkostninger forbundet ved at bruge en investeringsforening, så læs altid op på dette inden du Investerer.
ETFére, er en fællesbetegnelse for fonde. Det er egentlig blot den udenlandske version af de danske investeringsforeninger. Typisk har de lidt andre fordele. Her er omkostningerne nemlig typisk lavere end ved danske investeringsforeninger
I modsætning til både Investeringsforeninger & ETFére, findes den helt klassiske enkelt aktie.
Når du køber sådan en, køber du et ejerbevis på en andel af et selskab. Det betyder for dig som investor, at når du har købt en aktie i en virksomhed, ejer du altså en lille del af den virksomhed. Du kan så tjene penge på aktien, ved at købe til en bestemt kurs, håbe på at denne vil stige, og så sælge til en højere kurs.
 
 

Atlaz - Investeringsapp

Hvad er Atlaz, tænker du nok?

Atlaz er en investeringsapp, hvor du kan få et samlet overblik over alle dine investeringer samt få gratis omkostningsanalyser, ESG-analyser, stresstest osv.

Vores tanker?

Vi vil helt klart anbefale at bruge Atlaz, da det hurtigt kan komme til at betale sig, da appen i den basale funktion er gratis – og i længden er der mange penge at hente.

Hvor kan man finde appen

Appen findes på App store og Google play – hvor den er gratis

Hvilke strategier findes der?

Mit navn er Daniel Hansen Pedersen og jeg begyndte at investere i aktier i 2015. Som 20-årig universitetsstuderende overførte jeg 50.000 af mine opsparede kroner til Nordnet hvor jeg investerede i hhv. TopDanmark, Novo Nordisk og Apple. Kort efter købte jeg også Vestas, Tesla og Bavarian Nordic. Jeg havde en snæver risikospredning i mine tidligere investeringskarriere men opnåede alligevel en fortjeneste på ca. 43.000 kr (+69%) efter mine 5 første år på aktiemarkedet, som jeg brugte til udbetaling på mit første hus.
Før jeg begyndte at investere brugte jeg et par måneder på at lære om aktier og investering via bøger (fx ‘Børshandlens Psykologi‘), blogs og Facebook-grupper. Jeg vil anbefale alle at bruge god tid på research så man tager nogle velinformerede valg med ens penge og huske på man altid kun har sig selv at give skylden for de valg, man tager! De sidste par år (fra 2019 af) har jeg investeret mere bredt i passive indeksfonde via bl.a. Nordnets Månedsopsparing og haft mine investeringer mere på autopilot med faste månedlige investeringer samt holdt fast i min investering i Tesla. I 2020 havde jeg et urealiseret afkast på 268.000 kr (+70%) i værdistigninger samt udbytte på lidt over 12.000 kr, der blev geninvesteret i mine fonde. Generelt set investerer jeg bredt og spreder min risiko samtidigt med jeg investerer (og ikke spekulerer) utrolig langsigtet med ingen intentioner om at sælge mine aktier, men kunne leve af det afkast, de genererer mig, i fremtiden og dermed blive økonomisk uafhængig.

Hej allesammen, mit navn er kisoan. Jeg er youtuber og har fået lov til at skrive lidt herinde, som ny indenfor dette fagområde kan det godt lyde, som en “grown man” eller “grown women” ting at investerer. Det er dog noget alle kan komme igang med, det kræver ikke et bestemt beløb eller alder. Det kan blandt andet også lyde kompliceret ift. aktier, da der findes daytradere, swingtrader og de langsigtede investor. Som daytrader køber og sælger du dagligt, hvorimod som swingtrader kan der gå flere dage, uger eller måneder. Også er der investors, som har en god diversitet i deres  portefølje og køber ind under markedets nedgange og beholder op til mange år.

Min spidskompetence er daytrading, som går ud på, at følge med i markedet hverdag. Finde et godt trade, følge med i candlestickmønstrene, tænke på hvordan investorerne tænker, vente på pullback, og derefter hoppe ind i markedet. Daytrading er noget man sætter en masse timer i, men det ka’ være profitable. Der mange traders som tjener godt på pennystocks. Det er en branche, hvor man sidder og dyster imod hinanden.

Man kan skabe profit på alle virksomheder, hvis bare du har trænet og har nok erfaring med det, men hvis jeg var nybegynder vil jeg starte nemt ud med en anden strategi. 


Mit navn er Kasper Jakobsen, jeg har en Ph.d. i interaktionsdesign og står bag Youtube-kanalen Økonomichefen, hvor jeg deler personlig investeringserfaring og forsøger at formidle nogle af de ting, jeg gerne ville have vidst dengang, jeg selv var yngre. Jeg medstifter af en ny dansk virksomhed, Løft Discs, som producerer discs til disc golf, og som har indsamlet over 1 mio kr. på Kickstarter til vores første produkt.

Det er stadig meget nyt, men planen er undervejs også at dele nogle af de erfaringer, jeg får herigennem til at hjælpe andre iværksættere. 

Jeg startede med at investere i 2015, hvor jeg også købte min første lejlighed med en udbetaling bestående udelukkende af opsparet SU-lån. Min portefølje består af mange forskellige slags investeringer, men mit primære fokus er aktier. Min investeringsstrategi er baseret på empirisk forskning, og jeg investerer derfor primært i passive investeringsforeninger med lave omkostninger. Investeringsforeninger tillader mig som investor at købe små bidder af tusindvis af forskellige aktier, hvilket ikke ville være muligt, hvis jeg skulle ud og købe hver enkelt aktie selv. Fordelen ved denne strategi er, at man følger verdensøkonomiens fremgang stille og roligt, så hvis verden bliver rigere, så bliver jeg rigere. Og det har verden historisk set haft en fin tendens til at blive, hvis man er tålmodig. Derudover har jeg mindre positioner i enkeltaktier, som er udvalgt på baggrund af mine egne analyser. 

Mit mål med investering er sten for sten at opbygge en passiv indtægtskilde, der med tiden gør mig økonomisk uafhængig. Økonomisk uafhængighed handler for mig ikke om at læne mig tilbage og gå på pension, men om altid at kunne bruge min tid på dét, der er mest meningsfuldt for mig. Det er sådan, jeg bruger min tid nu, og min drøm er at kunne blive ved med det og forhåbentlig også hjælpe andre på vej i processen.